STOCKHOLM FURNITURE & LIGHT FAIR 2018
“Inside-out originalt møbeldesign”


UDSTILLING / INTERIØR DESIGN

Der er altid en forside og en bagside – en yderside og en inderside. Vi ser normalt ikke indersiden af et designermøbel. Men Annette Meyer Studio fører det todelte designkoncept for Gabriels A/S til næste niveau og viser møblernes indmad frem.

 

 

Annette Meyer Studio designer alle møbler på ny til Gabriel A/S stand på Stockholm Furniture and Light Fair i 2018. Gabriels nye tekstilkollektion bliver dermed bragt i spil ved hjælp af en ny, opdateret farveskala. Møblerne bliver mere eksklusive, samtidig med at der også tages mere radikale formvalg.

De tosidede vægge udsmykkes på ny ud fra ideen om udvendig/indvendig, tekstil/polstring. Gabriels logo aktiveres som en del af plisseringens mønster. Hele standen fremstår nu med en stor grafisk nøjagtighed.

Ideen om inside/out kan også ses i de enkelte designelementer. For eksempel i bordenes design, hvor oversiden fremstår rå i mat-lakeret spånplade, mens understellet derimod fremstilles i valnøddefiner. De todelte cirkler på endevæggen skifter farve afhængig af, hvor beskueren befinder sig i rummet.

Opgave
Design og opsætning af 93 kvm stand for Gabriel A/S til Stockholm Furniture and Light Fair, inklusiv nydesign af møbler og vægge. En stor del af dette projekt består af samarbejdet med kontor- og loungemøbelfirmaerne, samt møbelpolstrere.

Faciliteter
Tre mødestationer i den ’industrielle’ side og yderligere tre mødestationer i det ’æstetiske’ loungeområde. Desuden opmagasineringsrum bag bagvæggen. På selve bagvæggen er der indbyggede skabe til øvrigt produkter og præsentationsmateriale.

Features
Arbejdsbordene designes og fremstilles i en variation af materialer, hvilket bidrager til rummets grafiske udtryk.

De højre, rektangulære borde i den ’industrielle’ side af standen fremstilles af mat-lakerede spånplader. hvor den nederste del af understellet er af valnøddefiner. Derudover designes et rektangulært mødebord i mat-lakeret OSB, hvor den nederste del af understellet er i egefiner. Der fremstilles også et rektangulært loungebord i mat-lakeret MDF med understel i askefiner.

Til den ’æstetiske’ side af standen fremstilles et rundt barbord i valnøddefiner med et delvis polstret understel, et rundt mødebord i ahornfiner med delvist polstrede bordben og et rundt loungebord i egefiner med delvist polstrede bordben. Alle polstrede bordben er lavet med Gabriels tekstiler.

Tegninger