Hørte du den kjole? Papir er ikke stof: det larmer. Det er skrøbeligt og revner som porcelæn. Dette ret stive papir forstærker de gensidige forbindelser mellem formerne og deres sekvenser. Hver revne og sprække bliver udfoldet.
To historiske kjoler i papir blev skabt til Royal Copenhagen og udstillet i Royal Copenhagens Flagship Store på Amagertorv i København under Kulturnatten 2004.
Samtidig blev Flora Danica Kjoler udgangspunktet for skabelsen af ICON DRESSED Fashion/Art Installation. Kjolernes former stammer fra 1860 og 1880, mens blomstermotiverne trykt på det industrielle papir er kopieret fra ‘Flora Danica’, et klassisk dansk botanisk opslagsværkværk, der også refererer til Royal Copenhagens eksklusive danske porcelænsstel af samme navn.
Den specielle bløde tekstur af papirkjoler opnås ved at nulre og stryge det gentagne gange. Resultatet er meget behageligt for både de taktile og de auditive sanser. Det visuelle udtryk er skrøbeligt og delikat som porcelænet.
Udstillinger
Royal Copenhagens flagskibsbutik, Danmark
Crafts in Dialogue /IASPIS inviterede Annette Meyer til at udstille på Malmö Konstmuseum. Udstillingens åbningsdag var ved et tilfælde sat til 200 års jubilæet for den berømte danske eventyrforfatter H C Andersen.
For at fejre sin fødselsdag viser Annette Meyer en kjole fra projektet Flora Danica Kjoler. Kjolen er lavet i papir og er en ægte kopi af en kjole fra 1860, der refererer til samme periode, hvor H C Andersen selv skabte små kjoler i chokoladepapir.
Kjolen blev vist på en mannequindukke, der stod i midten af et næsten rektangulært, lyserødt rum. Gulvet i midten var dækket af tusindvis af lyserøde postkort, der viste den samme mannequindukke iklædt Flora Danica-kjolen.
Rummet var fyldt med poetisk kinesisk tempelhavemusik.